Ansøgningspulje til opkvalificering af plejefamilier og personale på børne- og ungehjem

Herunder kan du læse mere om formål, ansøgerkreds, målgruppe, frister med mere for puljen.

Ansøgningsfrist

4. november 2026 kl. 23.59.

Formål

Ansøgningspuljens formål er at udarbejde et opkvalificeringskoncept og tilbyde kurser mv. for at sikre, at plejefamilier og personale på børne- og ungehjem er klædt på til at varetage omsorgen for børn og unge med grønlandsk baggrund.

Hvem kan søge (ansøgerkreds)?

Offentlige og private aktører samt civilsamfundsorganisationer, som har kendskab til målgruppen.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er plejefamilier og personale på børne- og ungehjem.

Projektperiode

1. januar 2027 til 31. december 2030.

Hvad kan der søges støtte til?

Der kan søges midler fra puljen til at dække udgifter forbundet med udvikling og udbud af et koncept for kompetenceudvikling af målgruppen.

Midler til fordeling

4,8 mio kr.

Udbetaling af tilskud

Tilskuddet udbetales kvartalsvis.

Finanslovskonto

§ 15.26.80.20.

Tidshorisont

Ansøgningspuljen forventes udmøntet i uge 50 2026. 

Ansøgning

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og eventuelle bilag.

Adgang til at ansøge

Ansøgningen kan allerede nu udarbejdes i den medfølgende word-skabelon samt øvrige bilag.

Denne ansøgningspulje kan ansøges via Tilskudsportalen.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes MitID Erhverv (med organisationens/kommunens CVR-nummer) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger via Tilskudsportalen.

Informationsmøde

Social- og Boligstyrelsen har afholdt informationsmøde om ansøgningspuljen den 6. oktober 2026.

Ønsker du at få tilsendt præsentationsmaterialet fra informationsmødet, kan du kontakte Social- og Boligstyrelsen på mail tilskudsforvaltning@sbst.dk.

Senest opdateret 06-10-2026

Kontakt Tilskudsadministration

Faglige spørgsmål

Camilla Bæth Dehn
Specialkonsulent
Tilskudsforvaltning@sbst.dk