Ansøgningspuljen til mestringsprogram til børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser

Formålet med ansøgningspuljen er at modne en helhedsorienteret indsats, der skal styrke børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser i mestring af hverdagen og understøtte børnenes trivsel og aktive deltagelse både i skole, i fritid og derhjemme.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 15. oktober 2021 kl. 12.00. 

Formål

Ansøgningspuljens formål er at modne en helhedsorienteret indsats, der skal styrke børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser i mestring af hverdagen og understøtte børnenes trivsel og aktive deltagelse både i skole, i fritid og derhjemme.

Hvem kan søge (ansøgerkreds)?

Tilskud kan ydes til landets kommuner.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er børn i alderen 8 til 14 år med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser. 

Projektperiode

1. januar 2022 til 30. november 2023. 

Hvad kan der søges støtte til?

Omkostninger forbundet med deltagelse i modning og evaluering af indsatsen, herunder udgifter til projektledelse og løn til medarbejdere, evt. frikøb af nuværende medarbejdere, aktiviteter, transport, dokumentation mv.

Tilskudsberettigede udgiftsposter fremgår af bekendtgørelse og vejledning.

Midler til fordeling

10,0 mio. kr. til fordeling til fire til seks kommuner.  

Udbetaling af tilskud

Tilskuddet udbetales kvartalsvis.

Finanslovskonto

§ 15.26.21.22.

Tidshorisont

Det forventes, at ansøgere modtager svar på ansøgning i december 2021. 

Bilag

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.

Adgang til at ansøge

Du kan allerede nu udarbejde din ansøgning i den medfølgende word-skabelon og budgettet i excel-skemaet.

Ansøgere bedes indsende ansøgningsblanketten i PDF-format og budgettet i Excel-format af hensyn til læsevenligheden, hvis det er muligt. Der kan ansøges ved at klikke på knappen "indsend din ansøgning", hvorefter du via e-Boks kan uploade din ansøgning, medfølgende eventuelle bilag.

Senest opdateret 14-02-2022

Kontakt Tilskudsadministration

Faglige spørgsmål

Susanne Ploug-Sørensen 
spls@sbst.dk

Farkhonda Jawid Taj
fjta@sbst.dk