Ansøgningspulje om kompensation for lønudgifter som følge af COVID-19

Formålet er at yde bidrag til dækning af lønudgifter til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v., der er i økonomisk krise som følge af COVID-19.

Ansøgningsfrist

NY ansøgningsfrist er den 1. december 2021 

Ansøgninger behandles løbende.

Formål

Formålet er at yde bidrag til dækning af lønudgifter til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v., der er i økonomisk krise som følge af COVID-19.

Hvem kan søge (ansøgerkreds)?

Foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v., hvis driftsudgifter primært finansieres af offentlige tilskud.

Målgruppe

Foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v., som har måttet hjemsende ansatte, og som ellers måtte afskedige ansatte grundet et forventet omsætningstab som konsekvens af udbruddet af COVID-19.

Kompensationsperiode

Fra den 9. december 2020 til den 30. juni 2021.

Hvad kan der søges støtte til?

Bidrag til dækning af lønudgifter som følge af COVID-19.

Midler til fordeling

Der er afsat 1 mio. kr. til udmøntning og administration af ordningen.

Finanslovskonto

§ 15.11.74.

Bilag

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet herunder eventuelle budgetnoter. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.

Hvis du ikke er tilskudsansvarlig, skal du udfylde en fuldmagt og indsende den med ansøgningen.

Senest opdateret 20-12-2021

Kontakt Tilskudsadministration