Projektperiode:
2022 - 2025
Målgruppe:
Den primære målgruppe for indsatsen er børn og unge fra 9-14 år, der udviser udadreagerende adfærd og er tilknyttet almenskolen. Foruden børn, der udviser udadreagerende adfærd, indgår børnenes familie, skole, klassen og klasseteamet også som en del af indsatsens målgruppe.
I indsatsen klædes klasseteam (lærere og pædagoger omkring klassen) og forældre på til at iværksætte tiltag i henholdsvis klassen og i hjemmet, der skal styrke klassetrivslen og trivslen hos de børn, der udviser udadreagerende adfærd. Med indsatsen ligges der desuden op til, at skolerne arbejder med hele skolens kultur for at fremme børne- og klassefællesskaber.
Baggrund for projektet:
Udadreagerende adfærd kan komme til udtryk ved, at børn reagerer på frustrationer, stress eller andre følelser med voldsom eller aggressiv opførsel. Når børn og unge udviser udadreagerende adfærd, er adfærden en udfordring for barnet selv, familien og de øvrige børn og voksne omkring barnet. Udadreagerende adfærd kan virke voldsomt, utrygt og grænseoverskridende for omgivelserne. Børn, der udviser udadreagerende adfærd, er dermed i risiko for at blive marginaliseret i de fællesskaber, de indgår i.
Forskning peger på, at en tidlig og sammenhængende indsats med fokus på forhold i både skolen og i familien kan forebygge og håndtere udadreagerende adfærd og fremme trivsel.
Formål:
Indsatsens formål er at forebygge mistrivsel og at hjælpe børn i mistrivsel, som kommer til udtryk som udadreagerende adfærd. For den sidstnævnte gruppe er målet at skabe trivsel hos børnene, så de kan forblive i et alment skoletilbud og visitering til et specialundervisningstilbud undgås. Indsatsen har dermed også en langsigtet vision om at styrke almenområdets kapacitet til at skabe inkluderende fællesskaber med deltagelsesmuligheder og tryghed for alle børn.
Indsatsen forventes både at styrke trivslen i klassefællesskaber og familiers trivsel, da den er bygget op omkring et forældregruppeforløb og et klasseforløb med målrettet støtte til forældre, klasser og klasseteams. Samtidig understøtter indsatsen en tidlig involvering af forældre og et bedre skole-hjem-samarbejde om trivselsproblematikker.
På det organisatoriske plan er indsatsens formål at skabe et tættere tværgående samarbejde mellem skole- og familieafdeling. Indsatsen er et bud på, hvordan forskellige kompetencer fra skole, PPR og familieafdeling kan bringes i spil og omsættes til løsninger dér, hvor børnene er. Derved søger indsatsen også at tale ind i et større fokus på de fællesskaber, som børn og unge indgår i.
Dokumentation og evaluering:
Udviklingsarbejdet i kommunerne evalueres af VIVE - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Formålet med evalueringen er at bidrage med viden til den løbende udvikling og tilpasning af indsatsmodellen. Den afsluttende evaluering vil have fokus på indsatsens indvirkning på børn og unge, forældre og fagprofessionelle i indsatsen samt modellens faglige, organisatoriske og økonomiske bæredygtighed.
Samarbejdsparter:
Indsatsen implementeres og udvikles i samarbejde med fire kommuner: Faxe, Slagelse, Mariagerfjord og Hedensted.
For at kvalificere udviklingsarbejdet er der nedsat en nordisk referencegruppe bestående af eksperter på området, som giver feedback på modellen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bidrager desuden til udviklingen af indsatsmodellen.
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole leverer kompetenceudvikling til projektkommunerne og bidrager med at formidle praksiseksempler fra projektkommuner til øvrige kommuner.
Finansiering:
Projektet finansieres af Udviklings- og Investeringsprogrammet på børne- og ungeområdet. Der er afsat 18,9 mio. kr. i den samlede projektperiode.
Mere information:
Projektkommunernes arbejde med klasseforløb og forældregruppeforløb tager afsæt i en foreløbig indsatsmodel med følgende byggesten:
Tre værdier, der danner fagligt afsæt for kommunernes arbejde med modellen:
En systemisk tilgang – til forståelse af udadreagerende adfærd.
Inkluderende læringsfællesskaber – med et dobbelt blik for individ og fællesskab.
Ressourcefokuseret børne- og forældresyn.
Fem kerneelementer med det faglige indhold, som kommunerne omsætter til konkrete tiltag i klasseforløb og forældregruppeforløb:
Anerkendelse og motivation.
Ligeværdigt skole-hjem-samarbejde.
Tillidsfulde og positive relationer.
Fællesskabende pædagogik og didaktik.
Tydelighed og forudsigelighed.
Tre organisatoriske forudsætninger for at implementere indsatsens kerneelementer:
Tværgående samarbejde og ledelse.
Refleksiv praksis.
Aktører med nødvendige kompetencer.
Indsatsmodellen revideres på baggrund af kommunernes erfaringer og evalueringen ved projektets afslutning.