Rådgivning på hjemløshedsområdet

Social- og Boligstyrelsen tilbyder rådgivning til kommuner, § 110-boformer og andre aktører, der arbejder på hjemløshedsområdet.

Der er fortsat behov for at udbrede Housing First-tilgangen og de specialiserede støttemetoder til flere kommuner. Der er ligeledes behov for at understøtte § 110-boformernes arbejde med udgangspunkt i Housing First, så de også fremadrettet kan udfylde deres rolle som vigtige aktører på hjemløshedsområdet.

Social- og Boligstyrelsen har forskellige tilbud om rådgivning og støtte målrettet aktører på hjemløshedsområdet. Har du spørgsmål til vores forskellige tilbud om rådgivning, eller er du interesseret i at høre mere om mulighederne for rådgivning målrettet din organisation, er du velkommen til at kontakte os.

Social- og Boligstyrelsens rådgivningsfunktion på hjemløshedsområdet

Social- og Boligstyrelsens rådgivningsfunktion på hjemløshedsområdet tilbyder individuelle rådgivningsforløb til både kommuner og § 110-boformer med fokus på at styrke den lokale indsats for borgere i hjemløshed. Et individuelt forløb er baseret på en samarbejdsaftale, som angiver de konkrete mål for forløbet.

Individuelle rådgivningsforløb

Rådgivningsfunktionen tilbyder også rådgivning gennem korte gruppebaserede forløb om konkrete temaer. Gruppeforløbene er målrettet kommuner, § 110-boformer eller begge aktører i et samarbejde. Har du et ønske til et tema for et gruppeforløb, er du velkommen til at kontakte os.

Gruppebaserede rådgivningsforløb

Derudover leverer Rådgivningsfunktionen generel rådgivning til alle aktører på hjemløshedsområdet uden krav om samarbejdsaftale. Det er derfor altid muligt at kontakte os med henblik på fx sparring eller deltagelse i konkrete aktiviteter.

Task Force på hjemløshedsområdet

Task Forcen på hjemløshedsområdet tilbyder to-årige rådgivningsforløb til kommuner med fokus på at kvalitetsudvikle hjemløshedsindsatsen. Task Forcen er et samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsen (VISO og Voksne) og Ankestyrelsen.

Taskforce-forløb på hjemløshedsområdet

Senest opdateret 08-09-2022

Kontakt

Christina Skøtt-Christensen
Chefkonsulent

Kontakt

Karina Amtkjær Schrøder
Specialkonsulent

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her