FAQ - Spørgsmål og svar om lovændring i oktober 2023 på hjemløshedsområdet

Social- og Boligstyrelsen og Social-, Bolig- og Ældreministeriet har indsamlet og besvaret spørgsmål fra kommuner, boformer og andre relevante aktører på hjemløshedsområdet om lovændringerne på hjemløshedsområdet.

 Herunder finder du spørgsmål og svar om forskellige temaer:

Spørgsmål Svar

Må borgere blive på § 110-boformer efter at have sagt nej til en anvist bolig?

Ja, hvis borgeren ikke ønsker at skrive under på lejekontrakten til den anviste bolig, vil det ikke have konsekvenser for borgerens ophold på § 110-boformen. Borgeren vil derfor stadig kunne være i målgruppen for ophold på § 110-boform.

Må borgere blive på § 110-boformen efter at have sagt nej til anvisning til botilbud efter §§ 107 eller 108?

En borger, der takker nej til botilbud efter §§ 107 eller 108, vil fortsat kunne være i målgruppen for ophold på § 110-boformen.

Hvor længe kan en borger betragtes som værende i en hjemløshedssituation og dermed i målgruppen for § 110-boformer?

Efter servicelovens § 110 skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til borgere med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for et akut botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Målgruppen for optagelse i et midlertidigt ophold på § 110-borformer spænder fra borgere, der står helt uden tag over hovedet (hjemløshed) til borgere, der har en bolig, de ikke kan fungere i (funktionel hjemløshed).

Der er tale om et akut tilbud uden visitation, hvorfor det er boformslederen, der skal foretage en konkret vurdering af, om borgeren opfylder kriterierne for at være i målgruppen for et ophold på § 110-boformen.

Såfremt § 110-boformen i samarbejde med kommunen udreder, at borgeren har behov for særlig behandlingsmæssig støtte eller mere omfattende hjælp i en kortere eller længerevarende periode, bør kommunen overveje, om der i stedet skal træffes afgørelse om ophold i et bo- og/eller behandlingstilbud, som er tilrettelagt særligt for disse målgrupper.

Spørgsmål

Svar

Hvem er målgruppen for § 85 a?

Målgruppen for § 85 a er borgere i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, der har behov for støtte. Herunder hører fx også borgere i funktionel hjemløshed, gadesovere samt ”sofasurfere”.

 Hvordan sikres det, at støtten, der bliver givet efter § 85 a, rent faktisk gives ud fra en af de specialiserede støttemetoder?

Det er kommunerne, som har ansvaret for, at borgerne får den relevante og nødvendige støtte, og at støtten udføres med den tilstrækkelige kvalitet i overensstemmelse med lovgivningen.
Kommunerne skal via bl.a. opfølgning på borgernes sager, personrettede tilsyn og ledelsesmæssigt føre tilsyn med, at borgerne får den nødvendige støtte, og at støtten udføres med den tilstrækkelige kvalitet i overensstemmelse med lovgivningen.

Vær opmærksom på, at socialtilsynet ikke skal godkende og føre tilsyn med hjælp, omsorg og støtte efter § 85 a i serviceloven, uanset at leverandøren af hjælpen også driver et tilbud, som er omfattet af socialtilsynsloven, herunder et § 110-tilbud.

Skal man udarbejde en fuld VUM, når man udreder forud for visitationen til § 85 a?

Afsættet for at kunne vurdere konkret, hvilken støtte den enkelte borger har brug for, er et grundigt udrednings- samt handleplansarbejde. I udredningsarbejdet bør borgerens ressourcer, udfordringer og ønsker afdækkes helhedsorienteret og systematisk, således at der er et godt og kvalificeret grundlag for at træffe afgørelse om, hvilken socialfaglig støtte og indsats borgeren har behov for.

Der er ikke fastsat regler for, hvilken udredningsmodel, kommunen skal benytte sig af ifm. at kommunen skal udrede og visitere borgeren til støtte efter § 85 a. Det anbefales, at kommunen benytter sig af VUM, men det er ikke et krav.

Hvor mange specialiserede støttemetoder er der, og er M-ACT en variation af ACT?

Der er tre specialiserede støttemetoder, Critical Time Intervention (CTI), Intensive Case Management (ICM) og Assertive Community Treatment (ACT).

Modificeret ACT (M-ACT-metoden) er en videreudvikling af ACT-metoden. M-ACT-metoden bygger på ACT-metodens værdigrundlag og kerneelementer. M-ACT-metoden er modificeret, således at den er lettere at implementere og mere omkostningseffektiv.

Kan kommunen vælge, at leverandøren af bostøtten efter § 85 a er borgerens boform efter ophold på § 110?

Ja, kommunen skal afdække, om borgeren har et ønske om, at boformen efter § 110 leverer bostøtten efter § 85 a. Det er kommunen, der træffer afgørelse om leverandør af bostøtte efter § 85 a for den enkelte borger. Såfremt valget af leverandør ikke følger borgerens ønske, skal det skriftligt begrundes.

Bliver der fastsat en takst på bostøtten efter § 85 a?

Nej, der er ikke fastsat en national enhedsudgift for støtte efter § 85 a i serviceloven, da indsatserne efter § 85 a varierer både i intensitet og i, hvilke medarbejdergrupper der indgår i indsatsen. Kommune og leverandør skal indgå aftale om prisen for støtte efter § 85 a. Prisen kan fastsættes i kontrakten om støtte til den enkelte borger, eller kommunen og leverandøren kan indgå en mere generel kontrakt om levering af § 85 a støtte, hvor også prisen aftales. I Aftalen om pris bør det indgå, at de forskellige Housing First-metoders caseload varierer, og det er væsentligt for metoderne, at de fagprofessionelle tildeles et tilstrækkelig lavt caseload, så der er mulighed for at kunne træde til ved borgerens akutte behov for intensiv støtte. Kommunen skal være opmærksom på udbudsreglerne, når der indgås aftaler om levering af bostøtte.

Spørgsmål 

Svar

Hvad er efterforsorg, og hvad kan det indeholde?

Efterforsorg er kortvarig praktisk hjælp, der ydes fra boformen i forbindelse med borgerens overgang til egen bolig. Det er individuelt, om der er behov for efterforsorg. Behovet og omfanget bør derfor aftales med borgerens handlekommune i forbindelse med udarbejdelse af en handleplan. Det er boformslederen, der beslutter, om en borger skal modtage efterforsorg

Efterforsorg kan bestå af fx praktisk hjælp ifm. indflytning og etablering af bolig samt drøftelse af praktiske gøremål i og uden for boligen. Herudover vil efterforsorg kunne bestå i at hjælpe borgeren med den umiddelbare opbygning af sociale netværk, fx ved at introducere borgeren for naboer, den sociale vicevært samt de sociale tilbud, som borgeren kan gøre brug af.

Efterforsorg må ikke stå i stedet for den hjælp, borgeren har ret til efter serviceloven eller anden lovgivning. Dvs. at efterforsorg ikke kan bestå af indsatser som fx socialpædagogisk støtte efter § 85, specialiseret støtte efter § 85 a og aktivitets- og samværstilbud efter § 104 i serviceloven.

Hvad er forskellen på CTI og efterforsorg?

Efterforsorg er kortvarig hjælp, der ydes fra
§ 110-boformen i forbindelse med borgerens overgang til egen bolig.
Med efterforsorg vil boformen kunne støtte borgeren i overgangen til egen bolig. Der kan for eksempel være tale om at støtte borgeren med mindre opgaver såsom at hjælpe borgeren med at melde flytning til folkeregisteret. Det må ikke erstatte indsatser efter serviceloven, som borgeren har ret til fx specialiseret støtte efter servicelovens § 85 a, hvor CTI (Critical Time Intervention) bl.a. indgår.

Specialiseret støtte såsom CTI-forløb ligger uden for rammerne af, hvad efterforsorg omfatter, og denne type indsats skal visiteres af den kommune, der har ansvaret for at yde hjælp og støtte til borgeren efter § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).

Efterforsorg er således et supplement til den hjælp og støtte, kommunen visiterer borgeren til for at sikre, at borgeren kan bo i og fastholde eget hjem.

Kan kommunen afvise at betale for efterforsorg?

Da efterforsorg er en del af det samlede tilbud efter servicelovens § 110, skal udgifterne til efterforsorg indgå i den samlede faste takst for opholdet, hvormed der ikke kan opkræves en særskilt efterforsorgstakst.

Behovet og omfanget af efterforsorg bør aftales med borgerens handlekommune i forbindelse med udarbejdelse af en handleplan. Det er dog boformslederen, der beslutter, om en borger skal modtage efterforsorg. Det er ligeledes boformslederen, der beslutter, hvornår den skal ophøre.

Derfor kan kommunalbestyrelsen ikke afvise at betale for efterforsorg.

Såfremt boformslederen træffer beslutning om, at en borger, der udskrives fra en § 110-boform, har behov for efterforsorg, er det boformslederens opgave at tydeliggøre over for borgeren, at efterforsorgen er kortvarig hjælp, der ydes fra boformen i forbindelse med borgerens overgang til egen bolig.

Spørgsmål

Svar

Hvornår træder de nye regler for refusion for ophold på boformer efter servicelovens § 110 i kraft?

Reglerne trådte i kraft den 1. oktober 2023.

Skal borgeren have været indskrevet på en § 110-boform, for at kommunen kan modtage refusion på støtte efter § 85 a?

Ja, refusionen er betinget af, at borgeren har haft et forudgående ophold på en § 110-boform.

Hvem holder øje med dagene for de 50 pct. refusion for udgifterne til borgerens ophold på boformen efter § 110 i optil 90 dage (120 dage frem til 1. april 2026)?

Kommunen skal selv holde øje med, hvornår de 90 dage er gået (120 dage frem til 1. april 2026).

Kommunen bliver gjort opmærksom på borgerens optagelse på § 110- boformen, da boformen har orienteringspligt. Det betyder, at boformen inden 3 hverdage efter afgørelse om optagelse skal give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune og så vidt muligt inden udskrivning fra boformen.

Hvornår nulstilles perioden for refusion, så en kommune igen vil kunne få 50 pct. refusion for udgifterne til borgerens ophold på § 110-boformer?

De 90 dage (120 dage frem til 1. april 2026), nulstilles 365 dage efter borgerens første indskrivning på en boform efter § 110.

Hvordan tæller efterforsorg med ift. refusionsperioderne?

Efterforsorg har ikke indvirkning på borgerens udskrivelsesdato fra boformen efter § 110, der tæller fra den dag, borgeren ikke længere har ophold på boformen.

Bliver der givet refusion for udgifterne til bostøtte efter § 85 a, hvis borgeren i forlængelse af udskrivning fra § 110-boform får midlertidigt ophold på et botilbud efter § 107, hvorefter kommunalbestyrelsen træffer afgørelse

om, at borgeren skal modtage støtte efter § 85 a i egen bolig?

Ja, efter § 176 a refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til specialiseret støtte efter § 85 a i op til 2 år efter borgerens udskrivning fra en boform efter § 110. Såfremt borgeren visiteres til og tager ophold på et botilbud efter § 107 i direkte forbindelse med udskrivning fra § 110 kan kommunen få refusion for udgifter til støtte efter

§ 85 a, hvis borgeren efter ophold på et botilbud efter § 107 flytter i egen bolig. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter udskrivningen fra § 110-boformen.

Spørgsmål

Svar

Hvad bør kommunerne og § 110-boformerne være særligt opmærksomme på i samarbejdet om udredning, motivation, udskrivning af borgeren, opholdsplan og handleplan?

§ 110-boformers udredning og udarbejdelse af en opholdsplan er et vigtigt værktøj for, at myndighed kan udrede borgeren og bevillige den nødvendige støtte til borgeren. § 110-boformens medarbejdere vil således kunne fungere som bindeled mellem borgeren og kommunen. I den forbindelse bør der etableres et hurtigt samarbejde mellem kommunen og boformen om at motivere borgeren til samarbejde. Samarbejdet skal være med til, at der skabes sammenhæng mellem udredning, målene i opholdsplanen og målene i handleplanen.

Udover lederen på boformen, er det så kun borgerens handlekommune, der kan træffe afgørelse om udskrivning fra en boform efter § 110?

Ja, det er borgerens handlekommune, der kan træffe afgørelse om udskrivning fra en boform efter § 110, hvis betingelserne i serviceloven § 110, stk. 5, er opfyldte.

Kan borgere takke nej til anviste boliger, og hvad har det af betydning for kommunens udskrivningskompetence?

Ja, borgeren accepterer den anviste bolig ved at underskrive en lejekontrakt. Borgeren kan til en hver tid afvise at underskrive en lejekontrakt til den anviste bolig. Kommunen kan i den situation ikke udskrive borgeren fra § 110-boformen, da borgerens underskrift på lejekontrakten er en af betingelserne for kommunernes udskrivningskompetence efter serviceloven § 110, stk. 5. Kommunen bør i samarbejde med borgeren finde ud af, hvad borgerens boligbehov er og i den forbindelse, hvad grunden er til, at borgeren takker nej til boligen.

Kan borgeren fortsat være i målgruppen for ophold på en § 110-boform, hvis borgeren afviser et botilbud efter servicelovens §§ 107- eller 108? Og vil kommunen kunne udskrive borgeren fra § 110-boformen på den baggrund?

Kommunen bør - gerne sammen med boformen undersøge årsagen til afvisningen og overveje, i hvilken grad borgerens ønsker kan imødekommes. Herudover kan der være behov for dialog med borgeren om, hvilke muligheder der er for borgeren. Såfremt borgeren ikke ønsker at tage ophold på botilbuddet, kan kommunen ikke benytte sig af udskrivningskompetencen efter § 110, stk. 5.

En borger, der ikke ønsker at takke ja til at blive anvist til et botilbud efter §§ 107 eller 108, vil fortsat kunne være i målgruppen for ophold på en boform efter § 110.

Kan kommunen opfylde servicelovens krav om anvisning til bolig efter § 110, stk. 5, nr. 4 ved at anvise borgeren til et kollektivt familiebofællesskab til borgeren (delebolig)?

Ja, hvis borgeren selv underskriver lejekontrakten, så vil kommunen kunne gøre brug af udskrivningskompetencen ved at anvise til denne boligtype. Kommunen bør dog afdække og vurdere, om det er en relevant boligløsning for den enkelte borger.

Spørgsmål 

Svar

Hvilke ændringer følger af omlægningen af indsatsen mod hjemløshed i forhold til udarbejdelse af handleplaner?

Der er krav om, at kommunen udarbejder handleplaner (§ 142) for borgere med ophold på § 110-boformer. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med borgeren, men skal udarbejdes selvom borgeren ikke ønsker at medvirke til udarbejdelsen.

Herudover er der ændringer ift. indholdet i handleplanerne:
Såfremt borgeren vurderes at have behov for støtte efter § 85 a, skal det som led i udarbejdelsen af handleplanen afdækkes, om borgeren har et ønske om, at boformen efter § 110 leverer hele eller dele af støtten efter § 85 a til borgeren.

Gælder kravet om at udarbejde en handleplan alle, der bliver indskrevet på en § 110-boform, uanset opholdslængde?

Ja, kommunen skal udarbejde en handleplan for personer, der har ophold på en § 110-boform – uanset opholdslængde.

Hvordan håndterer kommunen, at boformerne har tre dage til at give kommunen besked om, at en borger har taget ophold, hvis kommunen skal lave handleplan fra dag ét?

§ 110- boformen bør hurtigst muligt orientere kommunen om borgerens ophold. Herefter bør handleplansarbejdet igangsættes hurtigst muligt, med henblik på at sikre, at borgeren hurtigst muligt hjælpes videre - dog under hensyn til, at borgeren ved indskrivning på boformen kan have brug for kortvarig ro og hvile, før myndighedsarbejdet igangsættes.

Spørgsmål 

Svar

Hvordan foregår samarbejdet med private boligudlejere angående udslusningsboliger?

Private udlejere kan frivilligt indgå en anvisningsaftale med kommunen om at stille boliger til rådighed for kommunal anvisning.

Der kan indgås aftale om enten et antal bestemte boliger i en ejendom eller en bestemt andel af ejendommens boliger, dog højest hver fjerde.

Varigheden af anvisningsretten aftales frit mellem kommune og udlejer. Der kan ikke laves nye anvisningsaftaler for ejendomme, der tidligere har haft en anvisningsaftale.

Hvad er incitamentet for at indgå samarbejde for private udlejere?

Der kan peges på følgende incitamenter til at indgå samarbejde for private udlejere:

• Udlejning af evt. tomme lejemål

• Økonomisk godtgørelse på optil 30.000 kr. pr bolig

• Løfte et socialt ansvar

Er der bestemte betingelser for ungdomsboliger?

Almene ungdomsboliger skal anvises til unge uddannelsessøgende og unge med særligt behov. Der skal ske en vurdering af beboersammensætningen.

Er der bestemte betingelser for anvendelsen af ældreboliger til målgruppen?

Ja, det er en betingelse for at anvende ældreboliger til målgruppen, at der ikke er efterspørgsel efter ældreboliger fra den berettigede personkreds. Herudover er det en betingelse for at anvende ældreboliger til målgruppen, at der tages højde for beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til.

Spørgsmål

Svar

Kan man få individuelle lejeaftaler, hvis man bor sammen i et kollektiv/boligfællesskab?

Ja, man kan godt få en individuel lejeaftale, hvis man bor sammen i et kollektiv/boligfællesskab.

Kan der laves en tidsbegrænset lejekontrakt for boligfællesskaber?

Nej, der kan ikke laves tidsbegrænset lejekontrakt for boligfællesskaber.

Spørgsmål

Svar

Hvordan kan skæve boliger omdannes, så de officielt hedder skæve boliger?

Boliger, der omdannes og drives efter almenboliglovens § 149 a, er skæve boliger. På styrelsens hjemmeside ligger dokumenter til godkendelse af skæve boliger.

Hvordan opnås tilskud til en social vicevært?

Det er muligt at søge om tilskud til social vicevært efter etableringen af skæve boliger jf. ABL 149 a.

Kontakt

Helene Høj Werenberg
Fuldmægtig

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her