Relevante indsatser til personer med svære spiseforstyrrelser

Social- og boligstyrelsen anbefaler de herunder beskrevne indsatser. De anbefalede indsatser er fremkommet på baggrund af aktuelt bedste viden og i dialog med faglige eksperter på feltet.

Der er udpeget seks fokuspunkter, der kan være relevante at tænke ind i en samlet indsats til personer med svære spiseforstyrrelser. Listen er til inspiration i dialogen mellem sagsbehandleren og personen, der skal modtage indsatserne.

På børne- og ungeområdet er det væsentligt, at hjælp og støtte tilrettelægges efter en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens behov, forhold og forudsætninger.

Hjælp og støtte efter barnets lov skal iværksættes med henblik på at sikre, at børn og unge, som har behov for særlig støtte, kan opnå de samme muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt liv som deres jævnaldrende. Hjælp og støtte kan også iværksættes med henblik på at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for barnet, den unge eller familien.

Læs mere om støttebestemmelserne i 'Håndbog om barnets lov' på sbst.dk

Hjælp og støtte på voksenområdet efter lov om social service, iværksættes med det formål at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Det er vigtigt, at sagsbehandleren individuelt tilrettelægger den samlede indsats med afsæt i den enkelte persons samlede situation og håb, ønsker og drømme for fremtiden.

Læs mere om recovery-orienteret rehabilitering på sbst.dk

Koordinering

Læs mere om hvilke andre aktører det er relevant at koordinere og samarbejde med.

Læs om koordinering her

Læs mere

Nationale retningslinjer

Det er muligt at finde mere uddybende beskrivelser af indsatstyper i de nationale retningslinjer fra 2015.

Læs mere på sbst.dk