Digital guide om svære spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Spiseforstyrrelse i særligt svær grad

For nogle personer med spiseforstyrrelse er der ikke andre problematikker tilstede, men symptomerne på spiseforstyrrelsen er så svære og omfattende og påvirker personens dagligdag og trivsel i så høj grad, at spiseforstyrrelsen i sig selv kan karakteriseres som en svær spiseforstyrrelse. Det kan eksempelvis være langvarige behandlings forløb med gentagne tilbagefald.

En meget svær grad af spiseforstyrrelse kan i sig selv give anledning til, at personen har behov for en højt specialiseret indsats for at opnå rehabilitering.

Kognitive funktionsnedsættelser

Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan også have kognitive funktionsnedsættelser.
Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons mentale processer. De mentale processer vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed, problemløsning og hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan også påvirke udviklingen af sociale og sproglige færdigheder, samt ens evne til at mestre almindelige daglige gøremål og strukturere opgaver.

Funktionsnedsættelserne varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap.
Kognitive funktionsnedsættelser kan blandt andet optræde i forbindelse med medfødte eller erhvervede hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning.

Hvis der er tegn på kognitive funktionsnedsættelser samtidigt med spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Psykiske lidelser

Mange mennesker med spiseforstyrrelser kan også have andre psykiske lidelser ud over spiseforstyrrelsen. De psykiske lidelser der hyppigst forekommer sammen med spiseforstyrrelse er depression, angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Derudover forekommer selvskadende adfærd også ofte hos personer med spiseforstyrrelser.

Den psykiske lidelse kan opstå før, sideløbende med eller efter spiseforstyrrelsens fremkomst. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Vurderingen af, hvilke symptomer der hænger sammen med spiseforstyrrelsen og hvilke symptomer der er udtryk for anden psykisk lidelse foretages i sundhedsvæsnet. Hvis der er tegn på anden psykisk lidelse end spiseforstyrrelse, er det væsentligt at den sociale indsats tilpasses den enkeltes konkrete behov og funktionsniveau.

Sociale problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have sociale problematikker, der er med til at gøre situationen kompleks.

Der kan fx være bagvedliggende problematikker, hvor personen har været udsat for omsorgssvigt og/eller overgreb, der kan give en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer som f.eks.:

• Social isolation
• Alkohol- og/eller stofmisbrug
• Hjemløshed
• Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Økonomiske udfordringer
• Kriminalitet
• Prostitution

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang til den støtte og hjælp der iværksættes.

Somatiske problemer

Personer med spiseforstyrrelser kan også have helbredsmæssige problemer, som indsatsen bør tage højde for.
De helbredsmæssige problemer kan både være forårsaget af spiseforstyrrelsen, men kan også forekomme uafhængigt af spiseforstyrrelsen.

Personer med anoreksi og bulimi kan eksempelvis have helbredsmæssige problemer som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsmæssige problemer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i samspil med spiseforstyrrelsen.

Personer med BED kan opleve udfordringer relateret til overvægt, der kan give alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.
Samtidigt viser forskningen, at BED ofte forværres af et isoleret fokus på vægttab og samfundets stigmatisering af overvægt.

Personer med spiseforstyrrelser og diabetes har nogle særlige udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne på spiseforstyrrelser. Nogle personer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.