Her kan du læse en opsummering af dine valg i guiden. Du kan højreklikke og vælge "udskriv", eller kopiere teksten over i et dokument, for at gemme. Nederst på siden, kan du finde et link til relevante indsatser for borgeren.
Spiseforstyrrelsesdiagnose: Bulimi
Bulimi er en spiseforstyrrelse, hvor personen har en frygt for at tage på i vægt samt et ønske om at tabe sig, og derfor ofte spiser restriktivt. Personer med bulimi oplever dog manglende kontrol over deres spisning, hvilket fører til episoder med overspisning.
Overspisningerne kan være forbundet med skam, og derfor forsøger personen at komme af med maden igen via kompenserende adfærd som f.eks. opkastning, brug af afførings- eller vanddrivende midler eller overdreven motion.
Personer med bulimi er typisk normalvægtige, men kan have udsving i vægten. Bulimi udvikler sig typisk hos unge mellem 16-20 år, men kan også debutere hos børn helt ned til 12 år eller personer over 20 år.
Svær spiseforstyrrelse
Personen har behov for en højt specialiseret indsats
Dine besvarelser peger på at der kan være tale om en spiseforstyrrelse med en særlig sværhedsgrad, der kræver en højt specialiseret indsats. Det er vigtigt, at den leverandør som har ansvaret for indsatsen besidder specialist kompetencer og har solid praksiserfaring med indsatser til personer med svære spiseforstyrrelser.
En svær spiseforstyrrelse er en alvorlig sygdom, som har svære fysiske, psykiske og sociale følger, der kan komplicere forløbet. Personer med svære spiseforstyrrelser kan have et væsentligt nedsat funktionsniveau, og deres samlede situation har en høj grad af kompleksitet med behov for flere forskellige samtidige indsatser.
Den enkelte, der har den svære spiseforstyrrelse, har ofte et meget ambivalent forhold til at slippe spiseforstyrrelsen og opnå bedring, hvilket stiller særlige krav til de fagprofessionelles faglige og relationelle kompetencer.
Det er vigtigt, at indsatsen adresserer udfordringer i personens liv. Hvis det er et barn/en ung, så er det vigtigt at hjælp og støtte tilrettelægges efter en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns/unges og familiens behov, forhold og forudsætninger.
Samlet set kan det betyde at personer med svære spiseforstyrrelser ofte vil have et langvarigt og kompliceret forløb.
Lovgivning - Unge fra 16-17 år
Social- og Boligstyrelsen henviser til, at man med fordel kan orientere sig i f.eks. Barnets lov, lov om social service og sundhedsloven, som kan være relevante i forhold til målgruppen.
Barnets lov §§ 5-6 - Barnets og den unges rettigheder
Barnets lov § 8 stk. 3 - Systematisk inddragelse af familie og netværk
Barnets lov § 18 - Screening
Barnets lov § 19 - Afdækning
Barnets lov § 20 - Børnefaglig undersøgelse
Barnets lov § 32 - Støttende indsatser til børn, unge og familier
Barnets lov § 37 - Støttende indsatser uden samtykke
Barnets lov § 53 - Støtteperson til børn og unge under anbringelse
Barnets lov § 75 - Støtteperson til forældremyndighedsindehaver hvis barn er anbragt uden for hjemmet
Barnets lov § 45 - Omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling under familieanbringelse/døgnophold
Barnets lov § 47 - Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
Barnets lov § 52 - Kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med anbringelse
Barnets lov § 91 - Barnets plan
Barnets lov § 108 - Ungeplan (unge fra 16-18 år)
Barnets lov § 110 - Helhedsorienteret plan (unge fra 16-23 år)
Serviceloven § 86 - Genoptræning og vedligeholdelse
Sundhedsloven § 140 - Genoptræning efter udskrivning fra sygehus
Øvrige problemstillinger (hvis nogen)
Indsatser
Klik på knappen for at læse om relevante indsatser for borgeren. Siden åbner i en ny fane, så du kan stadig læse opsummeringen herover.
Læs om indsatser