Ansøgningsfrist
4. juli 2019 kl. 12.00.
Formål
Ansøgningspuljens formål er, at sikre udbredelsen af gratis landsdækkende behandlingstilbud til børn og unge under 25 år, som er belastede af en opvækst i familier med stof- eller alkoholproblemer.
Hvem kan søge (ansøgerkreds)?
Ansøgerkredsen er kommuner, private og frivillige organisationer, eventuelt i samarbejde med hinanden.
Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er børn og unge under 25 år, der er belastede af en opvækst i familier med stof- eller alkoholproblemer, herunder børn og unge som har mistet en eller begge forældre.
Projektperiode
Midlerne anvendes i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2023.
Hvad kan der søges støtte til?
Midlerne fra puljen skal anvendes til gratis rådgivnings- og samtaletilbud til børn og unge, der er belastet af en opvækst i en familie med stof- eller alkoholproblemer. Det kan både være individuelle og gruppeforløb.
Der kan også anvendes midler til forsamtalen, der skal tilbydes barnet eller den unge inden 14 dage, men senest inden 30 dage, fra henvendelse til afklaring af barnets eller den unges behov for støtte.
Der kan søges om støtte fra ansøgningspuljen til lønudgifter til projektleder, fagprofessionelle, supervision og aktiviteter som led i behandlingen, formidling i forbindelse med rekruttering af børn og unge, lokaler, indretning og forplejning i forbindelse med tilbuddene. Der kan søges midler til transport for behandlere, i det omfang det indgår som led i ”satellittilbud”.
Midler til fordeling
Der er afsat i alt 284,5 mio. kr. til ansøgningspuljen. Ansøgningspuljen udmeldes i 2019 med 73.866.439 kr. i 2020 og 70,2 mio. kr. årligt i 2021-2023.
Finanslovskonto
§ 15.26.03.10.
Bilag
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet herunder eventuelle budgetnoter. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.