Forståelse og tilgange
Selvskade er et symptom på psykisk mistrivsel og en mestringsstrategi til at håndtere svære følelser. Nedenfor finder du materialer, der giver viden om selvskade, og som kan bidrage til at afdække selvskadens funktion for den unge og støtte den unge til at udvikle nye mestringsstrategier.
Skemaet giver en spørgeramme ved screening for selvskade hos børn og unge – med fokus på selvskadens funktion for den enkelte og selvskadens form og frekvens.
Skema: Screening for selvskade – De 3 F’er
De 4 H’er er et samtaleark til at analysere selvskadeepisoder og lave forebyggelsesplaner sammen med den unge. Skemaet er udviklet af Region Hovedstadens Psykiatri.
Instruktion til de 4 H´er
Arbejdsark: De 4 H’er
Eksempel på Josefines version af de 4 H’er
Pjecen, Selvskade hos børn og unge - en kort introduktion til fagpersoner, kan inspirere dig, der er pædagog, lærer eller socialrådgiver, til, hvordan du med faglighed og nysgerrighed kan møde selvskadende adfærd hos børn og unge. Pjecen kan bidrage til at understøtte dine faglige refleksioner over din egen rolle og dine handlemuligheder i sådanne situationer.
Selvskade hos børn og unge - en kort introduktion til fagpersoner
Brug praksisfortællinger til at skabe faglig refleksion
Det kræver bevidst og systematisk brug af faglig refleksion at bevare fagligheden og arbejdsglæden i samarbejdet med unge, der selvskader eller har anden selvdestruktiv adfærd. Praksisfortællinger er en hjælpsom metode til at synliggøre faglige og følelsesmæssige dilemmaer samt understøtte faglig refleksion og erfaringsdeling. Nedenfor finder du inspiration til at benytte praksisfortællinger som metode til kollegial sparring med fokus på perspektivskifte.
I den korte video om kollegial sparring introduceres den forholdemåde, som er vigtig, når I skal skabe et trygt og udviklende refleksionsrum.