1. Skab tryghed og tillid
Når du taler med nogen om et følsomt emne som ensomhed, er det vigtigt at skabe et trygt rum, hvor personen føler sig set og hørt. Det kræver, at du lytter, udviser empati og anerkender det mod, det kræver at åbne op om sine sårbarheder. Tænk også over rammerne for samtalen og overvej, hvor samtalen skal foregå.
I mange tilfælde kan en kop kaffe og en afslappet atmosfære på en gåtur eller i et roligt lokale hjælpe samtalen godt på vej. Det er dog altid en god idé at lade personen vælge, hvor samtalen skal foregå, da det kan være forskelligt, hvad der skaber tryghed og nærvær for den enkelte.
2. Start en åben samtale
Ensomhed er tabuiseret, og mange vil derfor undgå at fortælle andre om følelsen. Derfor kan det være lettere at starte en åben og generel samtale om, hvordan personen har det. Det kan give et indblik i personens liv, og om der er særlige situationer eller udfordringer, der kan være årsag til ensomhedsfølelsen.
Du kan spørge:
- “Hvordan har du det?”
- “Hvad fylder mest i dit liv lige nu?”
- “Jeg har lagt mærke til, at du virker [trist, nedtrykt eller tilbagetrukket]. Er der noget galt? Har du lyst til at snakke om det?”
- “Hvordan har du det efter [flytningen, det nye job, partnerens sygdom eller anden livsændring]?”
For at afhjælpe den skam, som ensomheden ofte er forbundet med, kan det være en god idé at dele erfaringer, som personen kan spejle sig i.
Du kan spørge:
- “Jeg har selv haft en periode, hvor jeg følte mig ret ensom. Er det noget, du også har oplevet?”
“Jeg kender andre i samme situation, som også føler sig ensomme. Er det noget, du kan relatere til?”
3. Spørg indirekte ind til ensomhedsfølelsen
Hvis du fornemmer, at personen er parat, kan det være en god idé at spørge ind til forskellige følelser, som indirekte kan være relateret til følelsen af ensomhed. Grunden til, at det kan være en fordel at spørge indirekte ind til ensomhedsfølelsen, er bl.a. det stigma, som følelsen er forbundet med, og at mange ikke nødvendigvis selv identificerer sig som en, der oplever ensomhed.
Fordi ensomhedsfølelsen opleves forskelligt fra person til person, kan det være en god idé at stille forskellige spørgsmål, der er tilpasset den enkelte, og som kan indkredse, hvordan følelsen opleves for den, du taler med.
Du kan fx spørge:
- ”Savner du nogen at være sammen med?”
- ”Føler du dig ofte alene?”
- ”Føler du, at du kan finde nogen at være sammen med, når du har lyst?”
- ”Føler du, at du har nogen, du kan tale med?”
- ”Føler du, at du har meget til fælles med dem, du er sammen med?”
- ”Føler du, at dine interesser og ideer deles af dem, du er sammen med?”
- ”Føler du dig ofte udenfor?”
- ”Føler du ofte, at ingen kender dig godt?”