Pjecen informerer offentlige og private aktører inden for det specialiserede socialområde om at være VISO-leverandør. Pjecen er særligt målrettet aktører, der kunne være interesserede i selv at blive VISO-leverandør, men kan også læses af interessenter, der blot ønsker viden om opgaverne.
Pjecen indeholder information om rammerne for en leverandørs kontrakt med VISO, og hvilke typer opgaver, en VISO-leverandør laver – herunder rådgivnings-, videns- og udviklingsopgaver.
Herudover giver tre VISO-leverandører et kort indblik i deres hverdag. De fortæller om deres konkrete VISO-opgaver, hvordan de arbejder, og hvilke gevinster de får ved at være med i VISOs leverandørnetværk.
Pjecen indeholder også information om udbudsprocessen for at blive VISO-leverandør. Her kan man fx se, hvad udbudsmaterialet typisk består af, hvilke spørgsmål, man ofte skal besvare, når man afgiver tilbud og de målgrupper, VISO førhen har udbudt kontrakter på.