Nogle unge og voksne med autisme har en divergerende kønsidentitet. For nogle af dem er det uproblematisk, mens andre kan opleve forskellige vanskeligheder og have behov for støtte.
Pjecen giver en kort introduktion til området og forklarer bl.a., hvorfor det er vigtigt, at man som fagperson har viden om kønsidentitet, når man arbejder med mennesker med autisme, og hvordan man i praksis kan støtte de borgere, der har brug for det.
Konkret gennemgås således, hvordan man som fagperson kan:
- Skabe rum til samtale
- Tilrettelægge helhedsorienteret individuel støtte
- Understøtte dialogen mellem borger og pårørende
- Tilbyde støtte i mødet med omverdenen.
Illustrationerne er udviklet i samarbejde med Center for Animation, Film og Digitale processer/VIA University College.