Denne afrapportering baserer sig på ti interviews med mennesker med autisme og en divergerende kønsidentitet, et fokusgruppeinterview med pårørende samt to fokusgruppeinterviews med socialfaglige medarbejdere med erfaring ift. autisme og kønsidentitet hos både unge og voksne.
Både forskning og erfaringer fra praksis viser, at der blandt mennesker, der har en anden kønsidentitet end den, de fik tildelt ved fødslen, er en større forekomst af autisme end i befolkningen i øvrigt.
For nogle kan overlappet være problemfrit. For andre kan det medføre udfordringer af forskellig art og i varierende grader, og det kan derfor være relevant, at fagpersoner, der samarbejder med mennesker med autisme i fx sociale tilbud, har viden på området.
Formålet med rapporten er at udfolde perspektiver fra disse interviews og tage skridt mod en mere vidensbaseret tilgang til det socialfaglige arbejde inden for feltet. Der er tale om en mindre kvalitativ undersøgelse, hvorfor de perspektiver, der bringes, ikke kan generaliseres.
Rapporten gengiver konkrete erfaringer med, hvordan man som socialfaglig støtteperson kan have en god dialog om kønsidentitet med mennesker med autisme, som har behov for dette. På baggrund heraf beskrives mere generelt, hvordan man kan støtte målgruppen bedst muligt socialfagligt.
To særskilte kapitler beskriver, hvordan socialfaglige støttepersoner kan hjælpe dels med at skabe gensidig forståelse mellem målgruppen og deres pårørende, dels i forhold til mødet med omverdenen.
Rapporten er suppleret af et bilag, som indeholder korte beskrivelser af projektets organisering og metode samt en ordliste.