Kursus i medborgerskab - erfaringer og resultater

Janina Gaarde Rasmussen2016

Erfaringsopsamlingen har haft et formativt sigte og er blevet anvendt som udgangspunkt for at tilpasse kursus i medborgerskab til målgruppen på baggrund af systematisk indsamlet viden fra afprøvningen af kurset.

Kursus i medborgerskab er et 4 ugers kursusprogram for voksne med udviklingshæmning på beskæftigelses- samt aktivitets- og samværstilbud. Kursusprogrammet er udarbejdet i tæt samarbejde med de 10 kommuner, der har afprøvet kurset.

Resultaterne af afprøvningen af Kursus i medborgerskab viser ifølge Socialstyrelsens erfaringsopsamling, at både undervisere og deltagere vurderer, at deltagerne via kurset har opnået øget viden og færdigheder i medborgerskab og egne grundlæggende rettigheder. Desuden vurderer underviserne, at hovedparten af de enkelte øvelser i kursusmaterialet er anvendelige og forståelige for deltagerne.

Væsentlige erfaringer fra afprøvningen er i øvrigt, at det er centralt, at der er mulighed for at kunne tilpasse materialet til den konkrete deltagergruppe, og at inddragelse af situationer og eksempler fra deltagernes egen dagligdag skærper deltagernes motivation og opmærksomhed samt understøtter, at kursets indhold kan overføres til deltagernes eget liv. Desuden er det vigtigt, at tilbuddene informerer og samarbejder med bosteder/pårørende om kurset. 

Erfaringsopsamlingen har haft et formativt sigte og er blevet anvendt som udgangspunkt for at tilpasse kursus i medborgerskab til målgruppen på baggrund af systematisk indsamlet viden fra afprøvningen af kurset. I alt har 151 borgere deltaget i afprøvningen, og erfaringerne herfra er indarbejdet i det endelige kursusmateriale.


 
Hent publikationen