Kommunen skal give et forældrepålæg efter servicelovens § 57a, hvis et barns eller en ungs udvikling er i fare, fordi forældrene ikke lever op til deres forældreansvar.
Dette hæfte indeholder fem illustrative cases om forældrepålæg. Casene er fiktive, men afspejler forskellige familietyper og problemstillinger i relation til forældreansvar.
Materialet lægger via refleksionsspørgsmål op til dialog og diskussion om, hvordan et forældrepålæg kan bruges som redskab i indsatsen for at hjælpe familier med styrkelse af forældreansvar.
Case-materialet henvender sig til kommunale sagsbehandlere og kan anvendes som inspiration i det daglige arbejde med familier.
Udgivelsen er blevet til på baggrund af journalgennemgang, interviews samt en workshop med sagsbehandlere, Socialstyrelsen og Ankestyrelsen.
Rambøll Management Consulting har udarbejdet materialet i samarbejde med Socialstyrelsen og Ankestyrelsen.
Hent publikationen